Vedtægter For Selvhjælp Syddjurs

§ 1
Navn og Hjemsted
Stk. 1. Navnet på foreningen er Selvhjælp Syddjurs.
Stk. 2. Foreningens hjemsted er Syddjurs kommune.
§ 2
Formål
Stk. 1. Foreningens formål er at støtte mennesker som befinder sig i en svær livssituation. Primært via etablering af selvhjælpsgrupper. Støtten kan også ydes via aktiviteter, hvor mennesker er i fællesskab med andre, som har brug for samvær.
Stk. 2. Foreningen er uafhængig af politiske, religiøse og behandlingsmæssige interesser.
§ 3
Medlemskab af foreningen
Stk. 1. Alle mennesker, som kan støtte op om foreningens formål, kan blive medlem af foreningen.
Stk. 2. Medlemskab af foreningen sker via indbetaling af kontingent fra 1. januar 2026. Kontingentet løber fra 1. januar til 31. december. Alle bestyrelsesmedlemmer, brugere samt frivillige skal være medlemmer af foreningen.
Stk. 3. Kontingentet fastlægges på generalforsamlingen for det efterfølgende år.
Stk. 4. Det første år (2026) fastsættes kontingentet til 100 kr.
§ 4
Generalforsamling
Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Foreningen ledes i det daglige af en bestyrelse, der består af 3-6 medlemmer og suppleanter, hvis det er muligt. Bestyrelsen vælges blandt medlemmerne på den årlige generalforsamling og sidder for en 2-årig periode. Da Selvhjælp Syddjurs er nystiftet sidder bestyrelsen fra stiftelse af foreningen (2025) til første generalforsamling + den 2-årige periode. Suppleanter sidder 1 år.
Stk. 2. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i april. Annoncering af generalforsamling sker i gratis husstandsomdelt ugeavis samt på foreningens hjemmeside med angivelse af dagsordenen jf. vedtægterne.
Stk. 3. Alle medlemmer af foreningen er valgberettigede. Genvalg kan finde sted. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk. 4. Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde mindst følgende punkter:
Stk. 5. Bestyrelsens regnskab udleveres til medlemmerne ved generalforsamlingen.
Stk. 6. Forslag, der ønskes behandlet skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Stk. 7. Afstemninger afgøres ved stemmeflerhed og ved håndsoprækning.
Stk. 8. Såfremt et tilstedeværende medlem fremsætter ønske om det, sker afstemningen skriftligt.
§ 5
Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1. Der kan afholdes ekstraordinær generalforsamling, såfremt bestyrelsen beslutter det eller mindst halvdelen af medlemmerne skriftligt ønsker det og beskriver hvilket emne, de ønsker behandlet.
Stk. 2. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes senest 14 dage efter, at bestyrelsen har modtaget begæringen, og afholdes senest 6 uger efter at begæringen er modtaget. Dagsordenen skal minimum indeholde punkterne 1, 2, 3 og 8.
Stk. 3. Hvis ikke mindst ½ af de medlemmer, der har ønsket den ekstraordinære generalforsamling, er til stede, kan dagsordenen nægtes behandlet af generalforsamlingen.
§ 6
Bestyrelsen
Stk. 1. Bestyrelsen konstituerer sig selv umiddelbart efter generalforsamlingen. Her vælges formand, kasserer og menige medlemmer. Normalt vil det være formanden som repræsenterer foreningen udadtil i forhold til eksterne samarbejdspartnere (kommunale myndigheder, FRISE og lign.)
Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og afholder møder i fornødent omfang. Formanden indkalder med skriftlig dagsorden med en kort sagsfremstilling. Såfremt 2 bestyrelsesmedlemmer ønsker et bestyrelsesmøde, skal der indkaldes til bestyrelsesmøde med skriftlig dagsorden og med kort sagsfremstilling.
Stk. 3. Der udarbejdes referat til bestyrelsesmøder, som godkendes ved næstkommende bestyrelsesmøde.
§ 7
Tegningsregler og økonomisk ansvar
Stk. 1. Til at forpligte foreningen retsligt over for tredjemand kræves underskrift af formand samt kasserer. Eller ved en af disses forfald af formanden eller kassereren i forening med 2 bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 2. For foreningens forpligtelser hæfter alene foreningens formue. Bestyrelsen har ansvaret for, at budgettet overholdes.
Stk. 3. Bestyrelsen hæfter ikke personligt, med mindre den handler uansvarligt, og ikke følger dansk rets almindelige regler for foreningens gældsforpligtelser.
§ 8
Ændring af vedtægter
Stk. 1. Til ændring af vedtægter kræves, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, samt at mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Er dette ikke muligt, kan der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvor en vedtægtsændring kan gennemføres med mindst halvdelen af de afgivne stemmer.
§ 9
Eksklusion
Stk. 1. En enig bestyrelse kan ekskludere et medlem, der modarbejder og misbruger foreningens formål. Beslutningen kan appelleres på generalforsamlingen, hvor der kræves 2/3's majoritet af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer for, at bestyrelsens beslutning kan stadfæstes.
§ 10
Nedlæggelse af foreningen
Stk. 1. Beslutning om foreningens opløsning kan kun vedtages på en generalforsamling, når mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede medlemmer stemmer for.
Stk. 2. Hvis et sådant flertal ikke opnås, er bestyrelsen berettiget til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvor vedtagelse af foreningens opløsning kan ske, når mindst halvdelen af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemmer for. Den ekstraordinære generalforsamling indkaldes med 14 dages varsel til afholdelse senest 6 uger efter første generalforsamling.
Stk. 3. Vedtages det at opløse foreningen, skal foreningens midler anvendes til fremme af foreningens formål eller et tilsvarende formål.
Disse vedtægter er trådt i kraft ved stiftende Generalforsamling d. 1. juli 2025